CRASH
Pressefotos
En UFO er styrtet ned i en skolegård.
UFO ministeriet har været forbi skolegården og har ryddet op og undersøgt resterne fra styrtet: Otte mystiske objekter.
Hvad er det? Hvad skal de bruges til? Hvor kommer de fra?
For at komme til bunds i denne besynderlige historie, har UFO ministeriet valgt en uortodoks løsning. De vil tage tilbage til nedstyrtningsstedet i skolegården og rekonstruere hændelsen. UFO ministeriet vil placere de otte objekter lige der, hvor de er faldet ned for at finde ud af, om de på den måde kan løse gåden om den crashede UFO.
I fire dage udspiller der sig i frikvartererne et teaterstykke, som forundrer, inddrager og samler skolen om en fortælling.
CRASH! – en frikvartersfantasi er eksperimenterende dialogteater, som folder sig ud og opføres på samme skole i 8 frikvarterer i løbet af en skoleuge for ALLE skolens klassetrin. Et samarbejde mellem Teater2Tusind og BaggårdTeatret.
En Co-produktion mellem teater2tusind og BaggårdTeatret
- MEDVIRKENDE Douglas Muma Mumbi, Peter Seligmann, Uta Motz / Nanna Schwartzlose
- IDE Peter Seligmann, Nils P. Munk
- INSTRUKTØR Nils P. Munk
- SCENOGRAF Sir Grand Lear / Lea Burrows
- TEKNIK OG ADMINISTRATION BaggårdTeatret
- FOTOS Knud Mortensen
- PRIS 49.000 kr
- REFUSION Godkendt
Artikler:
Artikel Fra TeaterAvisen:
En UFO er landet i skolegården, UFO-ministeriets repræsentanter rykker ind, de fremmede rumvæsener og deres ting undersøges nøje, og så går den gensidige erkendelses- og dannelsesproces i gang… Foto: Knud Mortensen
Invasionen i skolegården
Med projekt ‘CRASH!’, der er en samproduktion mellem BaggårdTeatret og Teater2Tusind, invaderer man frikvartererne over flere dage på en skole under påskud af, at en UFO er landet i skolegården. De fremmede væsener skal introduceres til normale regler og adfærd, og måske finder man sammen nye måder at agere på. Er det interaktivt installationsteater eller eksperimenterende dialogteater eller noget helt tredje?
Af: Carsten Jensen 09-05-2017
Der er en markant stigning i børne- og ungdomsteater med interaktive elementer i disse år, og hvor nogle af projekterne givet udspringer af lyst til at eksperimentere med nye publikumsinvolverende scenekunstformer, virker andre som meget direkte forsøg på at bemægtige sig en del af det marked for læringsteater og teater i undervisningen, som den nye skoleform har skabt. På den nyligt afviklede Aprilfestival 2017 i Sønderborg var der i hvert fald rigtig mange forestillinger blandt de knap 180 tilbud, som reklamerede for det dialogskabende møde med publikum og som spillede med større eller mindre succes for børn og unge i de lukkede forestillinger på skoler og institutioner i festivalugens forløb. I den afsluttende weekenddel er publikum oftest af en noget mere aldersblandet art, hvor indgår rigtig mange voksne i form af formidlere og fagfolk og teaterkolleger og de mange forældre/bedsteforældre, der lykkeligvis tager med deres børn til forestillinger henover weekenden. Og det smitter selvfølgelig også af på forestillingen, hvis det primært er voksne, der skal agere korrekt målgruppe og reagere på de input, som teatrene bruger i deres interaktive forestilling.
Ikke lige sådan at anmelde…
Teateravisen.dk’s anmeldere var som vanligt på hårdt arbejde for at se og siden levere anmeldelser af såvel interaktive som mere ‘traditionelle’ forestillinger. Men overfor en af dem måtte man melde pas: ‘CRASH!’ – med undertitlen ‘en frikvartersfantasi’ – røg af helt logistiske grunde under anmeldernes radar, fordi den spilles over fire dages frikvarterer i en skolegård! På Aprilfestival i Sønderborg lod det sig gøre i ugens løb, men i weekenden måtte man ty til en præsentation af projektet overfor de fremmødte ’tilskuere’, som man af samme grund havde bedt billetudleveringen om at sørge for primært bestod af formidlere/opkøbere og fagligt interesserede voksne, fordi børn jo ikke ville få den intenderede oplevelse. Det er så vidt Deres udsendte kan huske første gang, at en forestilling på denne måde unddrager sig egentlige opførelser for opkøberne, fordi ‘CRASH!’ udvider interaktionen så markant i forhold til både tid og plads, så det måske mere får karakter af et kortvarigt huskunstnerforhold end en egentlig forestilling. Selv kalder idemændene og producenterne det for eksperimenterende dialogteater.
Opgør med de faste regler
Helt konkret går ‘CRASH’ ud på, at der lander en UFO i en skolegård, så vragdele ligger spredt omkring, herunder otte objekter, som UFO-ministeriet nu er ved at undersøge. Samtidig viser det sig, at tre fremmede væsener har været ombord og nu skal finde sig tilrette med forunderlige regler og adfærd – og har brug for hjælp fra eleverne, der således inddrages aktivt i frikvarterne over fire dage. Og reglerne er selvfølgelig de mange og ofte ugennemskuelige, der gennemsyrer en skolegård, hvor de mindre drenge spiller fodbold, de større klasser hænger ud på bænkene, piger går i små, uindtagelige kliker osv. osv. Og som idémand og instruktør Nils P. Munk fortæller til BaggårdTeatrets eget blad, BTimes, så er formålet med ‘CRASH!’ at forstyrre de faste mønstre og sammen med eleverne at skabe nogle nye: ‘Vi er vanedyr, og så snart vi bevæger os uden for vores vante regelsæt, så bliver vi utrygge. Det er det, der er forestillingens tema. Det at være ny. At finde ind i noget nyt og blive tryg i det’, siger han.
Skolegården som spillelokale
Forestillingen er blevet til som ideudvikling mellem Peter Seligmann (Sille) og Nils P. Munk, som begge har erfaring med dialogskabende (børne)teater; Sille bl.a. i sit eget Teater2Tusind og Nils P. med en række forestillinger som ‘Findes der gribbe i Grønland’ (med sit eget Det Menneskelige Teater), ‘Del dit lort/687 km (med Bornholms Teater) og ‘I Guds navn’ (med Teatret Fair Play). Men med ‘CRASH!’ forsøger de at tage skridtet længere ud og skabe noget, der også ville fange ‘de ti drenge på bageste række, som ikke rigtig følger med’ i de mere traditionelle forestillinger, der tilbydes skolebørn af landets mange turneteatre.
Artikelserie der følger forestillingen over fire dage, Fyens Amt Avis:
Fremmede væsener indtager skolegårde
Iben Friis Jensen,
Hvad sker der? Ingen ved det. Men på Ørkildskolen i Svendborg lander der på tirsdag nogle fremmede væsner. Følg beretningen her i avisen og på nettet. Foto: BaggårdTeatret.
Svendborg: Baggårdteatrets nye forestilling “Crash”, som spiller fra i dag, tirsdag og til fredag, hver dag i to frikvarterer på Ørkildskolen, kalder teatret selv en frikvartersfantasi. I dagbogsblade følger vi på avisen forestillingen hver spilledag. Da det er, hvad man i fagkredse benævner som eksperimenterende dialogteater, har forestillingen potentialet til at udvikle sig helt, helt anderledes, end såvel instruktøren Nils P. Munk som skuespillerne Douglas Muma Mumbi (fra Zambia), Peter Seligmann og Uta Motz (eller Nana Schwartzlose) har forudset.
Hver dag er dog tilrettelagt med en slags ramme for, hvad skuespillet gerne skal føre til.
– Overordnet set handler forestillingen om mødet med det fremmede, fortæller Lene Struck-Madsen fra Baggårdteatret.
– Det handler om hvordan man passer ind, og hvordan man falder til.
I dag lander derfor en Ufo i Ørkildskolens skolegård. Ud stiger tre fremmede væsner, som er drøn-motiverede for at være som de andre. Men hvordan er man det? Hvordan følge regler, man hverken forstår sprogligt eller kulturelt?
Fra Ufo-ministeriet får de udleveret en startpakke, et start-kit med toiletpapir, tandbørste og pølser samt en personlig ting – for eksempel en bamse. Men de fremmede aner ikke, hvad en pølse er beregnet til. De hænger dem om halsen som en halskæde.
Og hvad bruges den lille børste til?
– Børnene er helt vildt interesserede i at hjælpe. Under prøverne stod de og sang en sang om, hvordan man børster tænder, siger Lene Struck-Madsen og fortæller, at da der af Ufo-ministeriet blev sat en række telte op, var børnene forfærdede: “Nej, dér kan I da ikke bo. Det er for koldt”
Dag 1 – Da en UFO Landede i Svendborg
Svendborg: Intet er så forladt som en tom skolegård. En bunke tørre blade rasler i et hjørne. Grønne mælkekasser ligger spredt. En ensom bold ruller lidt i vinden.
Men allerede før timen ringer ud klokken 9.20 er de første elever fra Ørkildskolens Østre afdeling på vej ud i friheden, hvor de får varmen ved at hoppe i solsystemet, der er malet på asfalten.
Da tre hvidklædte doktorer fra UFO-ministeriet går gennem skolen, hviskes der: Hvad sker der? Skal vi dø?
Børn i en angstsfuld verden har til dels mistet fornemmelsen ungdommens privilegie af udødelighed.
Men nysgerrigheden tager over. For hvad er det de laver, de tre? Kravler op på taget. Peger mod himlen. Sætter afskærmningsstrimler op og instrumenter, der kan opfange lyde eller bevægelser fra rummet.
– Hvis I hører eller ser noget, formaner de børnene… For tilsyneladende er der landet rumvæsener på disse kanter.
Sådan går første frikvarter.
Efter en dobbeltlektion er der igen pause fra lærdommen: Det store spisefrikvarter.
Et orangeklædt væsen viser sig i skolegården, og UFO-opfangerne begynder at udsende sfærisk musik.
– Creepy, afgør et par piger i sikkerhed bag døren til aulaen, hvor madpakker fortæres.
– Det er bare skuespil, råber en anden beroligende. Men usikkerheden er der: Det er klamt, uhyggeligt.
– What the heck? råber andre og styrter hen til væsnet, der snart klatrer op på taget. Nogle imiterer væsnets næsten rituelle fagter, og da nok to rumvæsner viser sig, flokkes børnene om dem og prøver at få dem i tale.
– Er det her egentlig rigtigt? spørger drengen Amin mig, da jeg står med blokken og noterer. Ved det ikke, svarer jeg, men forklarer, at jeg er udsendt fra avisen.
– Hvis der virkelig er landet en UFO her… det er jo sygt, siger han.
Børn i første klasse har brugt dobbelttimen mellem de to frikvarterer til at nedfælde tanker om en UFO-landing. Nogle vil søge hjælp ved Harry Potter og Star Wars. Emil vedtager, at hvis det er en alien, vil han flygte med sin familie til Egypten. Andre er mere fremkommelige og skriver, at de vil råbe hallo og vente på svar.
Første dag med BaggårdTeatrets forestilling Crash er slut. Fortsættelse følger.
Rumvæsner i skolegården. UFO-ministeriet har gjort klar til at modtage de fremmede med telte og overlevelses-kit. Andet kapitel fra gadeforestillingen Crash
Tilbagevendende spørgsmål på Ørkildskolens Østre Afdeling, der lægger skolegård til forestillingen Crash: Hvornår starter teatret? Er det rigtigt, at der er landet en UFO? Hvad sker der?
Alle voksne i nærheden bliver involveret i opklaringen – uanset om de har set os før eller ej. De voksne har svarene.
Men nej. Ikke her.
Så sker der noget: I et indhegnet område af skolegården ligger sandsække to og to, og pludselig ankommer en række hvidklædte personer med en slags kineserhat på hovedet.
Det er sjetteklasserne, som hjælper UFO-ministeriet med at etablere en teltlejr til de formodede rumvæsner, der skulle være landet. Og det ser ud som, de har overnattet på skolens område i nattens løb, næsten hvisker Dr. Seligmann.
Sus af forventning i den sammenstimlende børneflok.
På kommando bliver alle de små gule, orange og røde telte foldet ud og stabiliseret med sandsække. Et enkelt telt er ved at tage flugten i vinden.
Dernæst går turen tilbage for at hente overlevelses-kit til de formodede væsner: Plastemballerede varer som en rulle toiletpapir, en tandbørste, en pølse, et liggeunderlag og en lille bamse.
Men så ringer det ind og spændingen må fastholdes til spisefrikvarteret, hvor eleverne mødes af tre rumvæsner, der forskræmte står og klæber til hinanden.
Børnene vinker. Væsnerne forsøger at imitere vinket.
Nogle begynder at lave håndtegn. Rumvæsnerne efterligner.
Så bliver der danset. Og rumvæsnerne prøver at vrikke på samme måde.
Der er kontakt.
Så meget kontakt, at da det ringer ind igen, har flere svært ved at slippe illusionen om rummændene og vil have helt fysisk kontakt.
Det får de.
– Vi ses i morgen, råber en lille dreng, da han suser mod sit klasseværelse.
Dag 3 – Hærværk mod teltlejr på Ørkildsskolen
UFO-ministeriet i gang med at opklare nattens begivenheder, der har resulteret i, at aliens har omdannet velkomst-lejr til noget mere individuelt
Dag 3 med forestillingen Crash: I skolegården på Ørkildskolen Østre Afdeling flagrer orange nylonstykker i volleyball-nettet, et telt står på højkant og områdets afmærkning med sort-gule strimler er i nattens løb blevet et frynset værk med dinglende gule tandbørster.
Hvem er de ansvarlige? De tre doktorer fra UFO-ministerietet går alvorsfulde rundt og snakker med børnene. For som dr. Seligmann siger om ødelæggelserne:
– Det er jo vanvittigt – det var gode telte!
Men skolens elever har fanget fiktionen og aner ikke længere, hvad der er virkelighed eller skuespil. Eller de vælger at lege med.
En lille dreng bedyrer, at rumvæsnerne alså ikke har gjort noget galt. Tværtimod:
En anden dreng kommer med den revolutionerende teori, at rumvæsnerne har kopieret UFO-forskernes ansigter. For hvordan kan de tre aliens ellers fuldstændig ligne de tre fra UFO-ministeriet?
– Så måske er vi alle blevet til rumvæsner, lyder det fouroligende i børneflokken. Muhammed fra 6. a synes nu, de virker venlige, de rumvæsner. Også selvom hans stemme vitterlig er blevet kopieret til rumvæsnernes lydinstallation. Så, som han tilføjer:
– Man skal jo altid være lidt på vagt.
Martin fra 2. a stirrer med urolige øjne og ører, der opfanger alle tegn. Men der er også sket meget i skolegården i dag.
I ni-frikvarteret var de på besøg, rumvæsnerne.
Men børnene er ikke længere bange. Og da et af væsnerne begynder med sit ai ai ai, synger børnene med i et stort kakafonisk kor.
Tredje rumvæsen hvade frikvarteret igennem sine betænkeligheder ved horden af børn og sidder stadig på taget iført rumhjelm og tør tilsyneladende ikke bevæge sig ned på jorden.
Men ligesom børnene er blevet frimodige, når han også at få afført sig sin hjelm og vise sit ansigt med grøn næse.
Fjerde og sidste dag med forestillingen Crash, der er blevet spillet hver dag i de to store frikvarterer på Ørkildskolen Østre Afdeling. Til efteråret spilles igen i syv sydfynske skoler.
Svendborg: – De er slet ikke farlige, de gik bare rundt og sang og fik os til alle mulige sjove ting, fortæller en pigestemme fra én af de fire højttalere, placeret i skolegården på Ørkildskolens Østre Afdeling. En anden tilføjer:
– De virker SÅ søde.
Også selvom denne uges besøg fra rummet har vist, at individer – fra Mars, mener en anden – har mærkeligt tøj på og grønne næser.
Malak, Frederikke og Vian fra 1. A trækker mig til side. Efter fire dage i skolegården hører man til kategorien “kendt-voksen-med-svar-på-alle-spørgsmål”.
– Vi har ledt efter dem, for Vian har været syg de andre dage, og hun vil også så gerne se dem, forklarer Malak. Hun og Frederikke har forsikret Vian om, at væsnerne både er søde og sjove og laver sjove tricks.
Og endelig… efter et temmelig begivenhedsløst ni-frikvarter, hvor der ikke engang har været forskere fra UFO-ministeriet, kommer de endelig igen, de orange væsner.
De skaber nærvær og intimitet ved at male grønne næser på børnene og går i optog med den hujende, larmende – og begejstrede børneflok.
Kulminationen er, da en gigantisk klon af rumvæsnerne bliver hejst ned fra taget til støjende jubel. Ingen bekymrer sig om holdbarheden, børnene stimler sammen på væsnets ben, fødder og hænder (med pølsetæer og -fingre), og euforien når eksalterede højder, da figuren bæres gennem skolegården og monteres på en bil. En lejebil, viser det sig.
Hvor rumvæsnerne forsvinder hen, ved ingen. Heller ikke, hvorfor rumforskerne, dr. Mumba, Seligmann og Motz, ikke viste sig denne sidste dag.
Over and out!