Gullivers Rejser
pressefotos
Gullivers Rejser – af Jonathan Swift.
En forestilling for små og store mennesker.
Dramatiseret af Karin Eppler.
Den engelske læge Lemuel Gulliver lider skibbrud efter en orkan i Stillehavet. Da han igen kommer til bevidsthed ligger han på en strand ude af stand til at bevæge sig. Arme, ben og hoved er bundet fast med hundredvis af små tove. Og det der kildrende løber hen over hans brystkasse, er det rent faktisk et menneske?
En menneskeskikkelse, knap ti centimer høj, er det hvad man forstår ved et menneske.
Hvad vil det overhovedet sige at være menneske? Gulliver er vågnet op i Lilliput. Men det var blot første station på hans fantastiske rejse. Også i kæmpernes – og hestenes lande møder han mennesker og væsener, han ville have forsvoret eksisterede. Og han geråder i uvante situationer, der tvinger ham til at revidere sin hidtidige livsopfattelse.
Efter sine rejser er mange spørgsmål ikke længere så enkle at besvare: Hvem er stor og hvem er lille? Er det ikke et spørgsmål om synsvinkel? Hvad kan et menneske udholde? Kan man måle menneskelig grusomhed? Hvad er det overhovedet, der gør et menneske til et menneske? – Gullivers Rejser forsøger på underholdende vis, appellerende til publikums fantasi, at behandle et af livets store spørgsmål.
- MEDVIRKENDE Peter Seligmann
- FORFATTER Jonathan Swift
- INSTRUKTØR/DRAMATIKER Karin Eppler
- OVERSÆTTELSE Peter Seligmann
- MUSIK/LYD Anette Gøl
- TEKNIK Palle Berg
- ALDERSGRUPPE 8-12 ÅR
- VARIGHED 50 min.
- SPILLELOKALE 8 x 10 x 4 m. Teater2Tusind medbringer bænke til max. 80 børn
- MØRKLÆGNING kræves
- PRIS PR. FORESTILLING (ex. moms) ved 80 børn 7.350 kr.
- REFUSION godkendt
Fyns Amts Avis, Iben Friis Jensen 2012
*****
– teater2tusinds opsætning af Gulliver bærer flere lag – både rettet mod det helt unge 8+ publikum og for de voksne. Stor eller lille – det afhænger ganske af din synsvinkel.
Min betagelse er fortsat uforandret. Når en enkelt mand kan fylde en scene ud. Når han kan fange opmærksomheden hos børnepublikummet og samtidig få en midaldrende kvinde til at engagere sig, le og gyse, så er målet fuldt.Og når det gælder teater2tusinds opsætning af Jonathan Swifts fortællinger om Gullivers Rejser, behøver målet ikke hellige midlerne, som det gør, da Gulliver må trodse sit løfte til Lilleputterne om ikke at urinere på deres land, men alligevel tisser for at forhindre Lilleputternes tempel i at brænde ned.
For midlerne i selve forestillingen er enkle Et hvidkalket kostume, der kunne have tilhørt Swift selv, om man ser bort fra, at 1700-talsforfatteren var noget mere korpulent end Peter Seligmann, der spiller – ikke Swift, men dennes romanfigur, lægen Lemuel Gulliver (1726). En mindesten over Gulliver. Musik, lys og lyd fra en harpestrengsklimprende version af God Save the Queen til pistolskuddet, hvis trykbølger forårsager masseødelæggelser i Lilleputland. Samt Peter Seligmanns egen gestik og mimik, der tydeligt fortæller os, om han er bastet og bundet, får pile skudt som nåle mod næse og kinder. Om han væltes over ende af kæmpernes gigantkat eller får et vådt smækkys af Glumdalklit, datteren af kæmpeparret, hvor han bor i dukkeseng og nusses med nidkærhed.
For som Gulliver selv konkluderer: Dværg eller ej – det afhænger af synsvinklen! Umiddelbart er forestillingen således leg med proportioner – fra Gullivers møde med lilleputterne og til besøget hos kæmperne, men der er flere lag i historien, som tilsyneladende også vinder genklang hos det yngre publikum.
Som i Swifts roman er forestillingen også et spejl, hvor Gulliver møder sig selv – både sine gode og sine mere uciviliserede sider, som da han fester med de erklærede onde Yahooer, der måske bare er vore nærmeste på en ikke så heldig dag.
Sæson 2017-2018
Læs mereArnaluk
Læs mereØdipus
Læs mereKejseren af Portugallien
Læs mere