Mod Ukendt Land

En forestilling om at have livet på spil, når man står lige der, midt i orkanens øje, og skal træffe de afgørende valg.

Stormen er ud af intet blevet til orkan. Havet er i vildt oprør. Bølger pisker ind over rælingen. Besætningen er i vildrede; de spejder mod de nærmeste skibe: Til styrbord krænger et andet skib over, til bagbord er de bordfyldte. De lænser og øser for deres liv!

I år 986 drager Erik den Røde ud mod ukendt land. Mod “det grønne land”.
I 1984 mister Gert sin yndlingsjakke; med badges og plyskrave. 
I sidste uge blev en pige fastklemt under en hest. 
I går kørte Flemmings storebror traktor for første gang. Ja, og for sidste gang.
I dag krydser noget min vej. Jeg er helt og aldeles uforberedt. Jeg vil helst bare sidde her i min seng. Med dynen tæt om min krop.

  • INSTRUKTION: Nils P. Munk.
  • MEDVIRKENDE: Jan Overgaard Mogensen og Peter Seligmann.
  • DRAMATIKER: Nils P. Munk, Peter Seligmann, Jan Overgaard Mogensen i samarbejde
  • SCENOGRAF: Claus Helbo, Carsten Wittrock
  • LYSDESIGNER: Mik Manley Andersson
  • KOSTUMIER: Elsebeth Hede Jensen
  • VARIGHED: 5o min.

FRA 9 år / 4. – 7. klasse

Giv børnene en femstjernet teateroplevelse

På tværs 1000 års Danmarkshistorie beretter ”Mod ukendt land” om de tilfældigheder, der styrer vores liv, men også om havsnød og venskab.
Fyens Stiftstidende
 

Lærerig sejlads

Peter Seligmann, Jan Overgaard Mogensen og Nils P. Munk har sammen udviklet en tekst, som i Nils P. Munks temperamentssikre iscenesættelse og med de to børneteatergarvede skuespillere om bord i en skonnert eksponerer vigtigheden af, at man tør sætte sit eget liv på spil for at redde andres.
 Teateravisen