Teater2tusind spiller ØDIPUS ”efter bogen”.

Vi har ikke haft behov for at modernisere den fascinerende oldgamle krimi. ØDIPUS er en klassiker. Moderniteten skal man ikke lede længe efter.

Vi faldt eksempelvis over en dr. pod cast, ”Elnas Spådom”, mens vi var i gang med opsætningen af vores ØDIPUS:

Elna er en jordbunden journalist. Da hun var 20 år gammel, gik hun alligevel til en clairvoyant, fordi hendes kærlighedsliv længe havde været noget håbløst rod. Her fik hun at vide, at hun ville blive gift med en tidligere bekendt, få 3 drengebørn og dø når hun var i starten af fyrrene.

Nu er Elna 41, gift med en fra klassen under hende og har fået 3 drenge. Men selv om hun er en rationel karakter, kan Elna ikke få sidste del af spådommen ud af hovedet. Hun ønsker brændende at se sine børn vokse op og har ikke lyst til at dø nu. Hun lader sig lægetjekke og opsøger også på ny en clairvoyant for at finde ud af, hvad clairvoyance egentlig er for en størrelse.

Ødipus er lidt ældre end Elna. Faktisk mere end 2tusind år! Men han vil som Elna også ”vide besked”, for til en fest har en fulderik nemlig udbasuneret, at han, Ødipus, slet ikke ligner sin mor og far. Ødipus kan ikke få fulderikkens ord ud af sine tanker. Er hans forældre virkelig hans rigtige forældre, eller lyver de for ham?

Clairvoyanter var også dyre dengang, men det må koste hvad det vil. Ødipus opsøger den tids mest efterspurgte og dyreste behandler, Oraklet i Delfi. Der var ikke tidsbestilling i Grækenland for 2tusind år siden, så Ødipus må stille sig i kø som alle andre. Omsider bliver det hans tur, og han modtager sin spådom:

Din fars og en konges morder, din mors og en dronnings elsker, dine kongebørns bror!

Ødipus aner ikke, hvordan han er kommet ud af templet, og det svimler for ham, da han kommer ud i sollyset…

For nylig læste jeg ”tilfældigt” følgende i forordet til Svend Brinkmanns seneste bog:

”Min bog fokuserer især på det psykologiske liv, og betoner det, jeg vil kalde livstrådens betydning. Livstråden udgøres af alt det, der ikke bare lader sig vælge til og fra. Livstråden er forpligtelsen og kontinuiteten livet igennem. Alt det, vi er knyttet til, og som knytter os sammen med andre, og som for en stor dels vedkommende allerede findes, før vi bliver født. I gamle dage kaldte man det skæbnen. Men skæbne og livstrådens betydning har været fortrængt fra vores kulturelle bevidsthed de sidste hundrede års tid, hvor der i stigende grad er blevet lagt vægt på individets frie livsvalg. Man skal i dag være sin egen lykkes smed, og hvis man skal tro tidens selvhjælpsbøger eller tv-programmer om livsomlægninger og vendepunkter, bliver det tydeligt, at mange opfatter livet som en lang række valgsituationer. Tilværelsen ses som en række punkter – nærmest som perler på en snor – hvor man i princippet hele tiden kan standse op og frit vælge retning. For at blive i dette billede har vi oftest fokus på de enkelte perler, men ikke så meget på den snor, der gør, at de kan hænge sammen.” 

Også Svend Brinkmann taler lige ind i ØDIPUS-historien. Og omvendt: ØDIPUS taler lige ind i vores moderne virkelighed.

ØDIPUS er produceret af teater2tusind med støtte fra Statens Kunstråd.

• INSTRUKTION: Nils P. Munk.
• SCENOGRAFI OG KOSTUMER: Birgitte Nisbeth og Nils Lau.
• MEDVIRKENDE: Jan Overgaard Mogensen og Peter Seligmann.
• VARIGHED: ca 1 time.

Scenekrav: 4 m. br. / 5m. dy. / 3,5 m. hø.

Mørklægning ikke nødvendig.

Pris: 12.000 kr. inkl. moms og transport.  (v. 150 tilskuere)

MEN:
Statens refusionsordning  er netop blevet udvidet til også at gælde unge op til 20 år.
Så f.eks. et gymnasium nu får ØDIPUS til halv pris.