Tage Tyknakke

Tage Tyknakke er alles skræk. Han fordriver samtlige dyr fra den afrikanske steppe. “Man gør bedst i at betragte alle andre som fjender, så bliver man ikke skuffet.” – er Tages filosofi. Kun en lille fugl vover at blive: Den rødnæbbede oksehakker, Karl Klamrefod. Karl råder næsehornet til at rejse et mindesmærke over sig selv, som det nu er skik og brug for alle store herskere. Begejstret for idéen beslutter Tage Tyknakke, at han vil være sit eget mindesmærke. .

Dag ud og dag ind står Tage ubevægelig på sin sokkel, indtil han en uvejsdag afmagret falder underud af sit tykke panser. Et lyn oplyser himlen, og i et glimt ser Tage noget han aldrig før har set: Oppe på klippesoklen står hans værste fjende. Skrigende flygter den lille nøgne Tage bort for lige som de andre dyr at finde et sted, hvor han kan være i fred – for sig selv. Snart vender alle de andre dyr tilbage. Panseret lader de stå til skræk og advarsel for kommende generationer.

  • MEDVIRKENDE Peter Seligmann
  • FORFATTER Michael Ende
  • FORESTILLINGEN ER LAVET AF
    Hans Rønne, Erik Hovby, Indra Lorentzen og Peter Seligmann
  • ALDERSGRUPPE 7 – 12 år
  • VARIGHED 50 min.
  • SPILLELOKALET Kan spilles næsten overalt.
  • MØRKLÆGNING Ikke nødvendig
  • PRIS PR. FORESTILLING (ex. moms)
    Ved max 80 børn 5.600 kr.
  • REFUSION Godkendt

Drop dit panser. Man kommer ikke langt med mistro og hovenhed. Du oplever højest at spolere dig selv, hvis du ikke har nået at krybe ud af din stive rigide skal og komme på afstand af dig selv og flygte fra dine egne fortrædeligheder. Det er moralen i teater2tusinds forestilling, ”Tage Tyknakke”, som er langt fra moraliserende, men derimod er et stykke fortællerteater, der også vil ind til benet at noget, og som formår det på bedste kropsdrevne vis. Seligmanns evne til behændigt at springe fra den ene figur til den anden er som at se på et klaviatur, der gelinde svitser fra den ene lystangent til den anden. I det umiddelbare nu er forestillingen både enkel, underholdende og elementært set spændende. Og på det mere ”udstrakte” oplevelsesplan kan man nyde at få fortalt en historie, der demaskerer magten som hul ved at lade Tage falde underud af sit tykke panser og til slut lade den tomme skal blive stående til skræk og advarsel for kommende generationer.

Kirsten Dahl, Børneteater- Avisen

 

Tage Tyknakke er en humoristisk og velspillet fabel om et herskesygt næsehorn. Med imponerende elasticitet lægger Peter Seligmann mimik, krop og stemme til forestillingens mange overbevisende dyreskikkelser.

FOLKESKOLEN

Sæson 2017-2018

Læs mere

Arnaluk

Læs mere

Ødipus

Læs mere

Kejseren af Portugallien

Læs mere

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon